PPPolentur 2007

15.Juni til 24.Juni

Turen til Polen havde vi snakket om i lang tid, denne gang ville Jimmy også med på turen, lad os sige med det samme, det var for lidt dage, men en utrolig fed tur. Morten og Mikael har lært meget fra turen til Prag, og vi havde besluttet os til ikke at bestemme os for at køre et bestemt kilometer, vi tror ikke rigtig på at det bliver så fed en tur, som hvis man bare kører afsted og tager dagene som de kommer, målet var Auswichtz og Krakow, det blev nået.

Mikael's kæreste havde været på besøg, han kørte hende til Kastrup, og da han kom hjem fra Kastrup kørte vi mod Spodsbjerg, det var lidt gråvejr og Jimmy var lidt sent på den, men det lykkes at nå den færge, hvor vi havde bestilt tid. Vi ville have været med Gedser-Rostock, men der var ikke plads, så vi måtte oer Rødby-Puttgarten. Vi havde bestilt hotel i Szczecin på Hotel Grand, da vi ikke kunne få vores normale sted (Hotel Campanile). Efter vi ankom fik vi flotte parkerings pladser lige uden for hoveddøren som lå ind til en lille gård, Polakker er meget venlige. Vi fik en taxa til at komme med noget mad og øl, da vi ikke gad køre mere den dag, så sad vi i gårdhaven og drak/spiste resten af aftenen. Næste dag gik med at skifte hotel, og vise Jimmy noget af byen, han havde jo aldrig været der.

Den 17. juni gik turen videre, vores store mål fra starten var at komme ned og se Auswichtz, og så ville vi se Krakow. Vi kørte fra Szczecin til Wroclaw, vi var trætte efter turen, var dog ude og spise om aftenen, og få lidt bajere.

Næste dag kørte vi fra Wroclaw til Auswichtz, vi lå lidt hårdt ud, men det var for at nå vores mål. Efter ankomst Auswichtz fandt vi et hotel lige over for Auswichtz lejren, der fik vi lige en pizza og øl, næste dag stod på besøg i Auswichtz lejren og videre til Birkenau Lejren, det var en fin dag, man kommer først til at tænke over de grumme ting der er foregået på de steder langt senere. Det var uhyggeligt. Efter besøget spiste vi lige lidt mad inden vi kørte de sidste få kilometer til Krakow, pakkede ud et pa øl, og så med en taxa ind til byen, det er en rigtig flot by.

Næste dag var vi en tur i nogle saltminer lige syd for Krakow i en by der hedder Wieliczka, endnu en fantastisk oplevelse. Inden dette var vi nød til at skifte motel, senere på aftenen var vi igen en tur i Krakow, vi havde bestemt os for, at selv om vi havde en dag i overskud, ville vi køre retur næste dag, og så måske bruge den ekstra dag i Szczecin.

Næste dag blev vi enige om at tage en stor del motorvej, og se at komme godt derop af, så vi endte senere på dagen i Lublin. Ikke alle landeveje er af lige god kvalitet, men de arbejder på sagen i Polen. Vi endte som sagt i Lublin, vi skulle finde et sted at sove, vi kørte ind på en Shell tank, der var det ikke alle der kunne tale engelsk, Morten var inde og snakke med dem, men så er der en i køen, der snakker engelsk, flink gut, han havde også kørt motorcykel, så han ville da godt lige følge os til et hotel, så vi fulgte efter ham, fedt nok at vi ikke skulle flække mere rundt efter det.

Næste dag tog vi det sidste ben videre til Szczecin, "hjemme igen", vi slappede så af de sidste dage der, med hyggelige byture.

Den 24.Juni gik turen så hjem af, denne gang via Rostock-Gedser og Tårs-Spodsbjerg. Endnu engang en rigtig hyggelig vellykket tur på MC. Vi har snakket om næste tur, det kunne blive en tur til Polen igen, i den nordlige del, men også Sweitz/Østrig er på banen, men vi skal jo have det til at passe ind, så nu må vi se, hvad det bliver til. Mikael er ikke meget hjemme næste sommer, så måske bliver det kun til nogle weekend ture i det Danske Land.

Håber at i vil nyde billederne nedenfor!!

BMW Chimpanse, på sin MC.

Pause ved tankstation i Tyskland.

Ankomst til Hotel Campanile i Szczecin (Stettin). Hotellet er rigtig godt, vi havde et andet hotel første dag.

Afslapning efter ankomst til Motel i nærheden af Krakow, meget meget flot by. Tog altid moteller med overvågning af parkerings pladser.

Afslapning ved en tankstation i Polen, da det regnede meget kraftigt, tog vi en lille slapper på bænkene.

Pause ved tankstation i Tyskland.

Tårs-Spodsbjerg på vej hjem.

HS Chimpansen's MC, med oppakning. Rasteplads i Polen.

HS Chimpanse og BMW Chimpanse afventer HD Chimpansens reperation of støtteben, vi var også godt trætte af at holde hver gang han skulle et eller andet.

Alle "Panserne" ved deres MC, det var første resteplads efter Szczecin.

HD Chimpanse fik repareret sin MC (Havelågen) ved et værksted hvor de laver have låger :-))))))

BMW Chimpanse kørte for det meste foran, HS Chimpanse ville rigtig gerne finde en rigtig hyggelig resteplads i en "Gnaver" skov, her lykkes det, vi fik mad, og tog billeder.

BMW chimpanse og HD chimpanse i "Gnaver" skov.

Så Skete det, som det gjorde flere gange på turen, HD chimpansen tapper benzin fra HS chimpansen.

Prøv og se det smil, han ved at han skulle have drejet af noget før til en tank, men det var nok sjovere (billigere) at tappe fra HS chimpanse. HS chimpanse overvejer til næste tur at lave aftapningshane, da slangen var ved at blive slidt op!!! HS Chimpanse måtte hele tiden kakulere med at 4 liter benzin gik tabt til HD chimpanse.

At HD chimpanse kører på en havelåge, bliver hermed bevist, ved ankomst Auswitch, måtte vi tage et 3personers værelse, lige over for Auswitch lejren, her måtte vi simpelt hen grine så meget at vi havde mave kramper. Læg mærke til den røde chimpanse røv.... Jimmy udtaler selv, at man på hans MC ikke tør lette en lille vind, da man ikke kan mærke om man kommer til at skide i bukserne.

Næste dag stod virkelig i oplevelsens tegn, her ved indgangen til Auswitch lejren, meget oplevelses rig dag, men gav også en del at tænke over.

HS / BMW chimpanserne i Auswitch lejren.

Chimpanserne foran porten til Birkenau Lejren, hvor alle togene kom ind med jøderne.

Regnvejr fra Krakow til Lubin, her pause ved tankstation, mens det var allerværst. Fik dog senere på turen en skyller, men det var trods alt den eneste dag på hele turen med regn.

BMW / HD chimpanserne slapper af på tankstation i Polen.

MC'erne med oppakning.

Kunsten er at finde de små hyggelige steder, her fandt vi en lille campingplads ved en sø, vi fik lidt og spise og slappede af. Her var Jimmy og morten igang med at bestille vafler mmmhhh...

Endnu et billede fra "Gnaver" Skoven.

     

Her bliver der smurt kæde ved første rasteplads efter Szczecin, HD chimpansen's Harley måtte støttes hele tiden, da støtte foden røg af i Tyskland, heldigvis på en rasteplads, så den senere kunne monteres igen.

Her bliver der smurt kæde ved første rasteplads efter Szczecin, HD chimpansen's Harley måtte støttes hele tiden, da støtte foden røg af i Tyskland, heldigvis på en rasteplads, så den senere kunne monteres igen.

Første rasteplads efter Szczecin, alle chimpanserne samlet.